søndag den 25. marts 2012

Wind Chill



Wind Chill, USA 2007 - Gregory Jacobs

En ung collegestuderende i det vestlige Pennsylvania beslutter sig for, at tage hjem til sin familie i Delaware, for at holde jul. Hun dropper sin oprindelige plan om at tage bussen - og vælger i stedet at bruge skolens opslagstavle for at finde en medstuderende ung mand, der har bil og skal samme vej. Vejret er ubarmhjertigt og den unge mand er mildest talt underlig, for han ved meget mere om hende end hun er tryg ved. Efter et stop på en tankstation vælger den unge mand, at tage en snedækket landevej over motorvejene, der i forvejen ikke er særlig fremkommelige. De to unge mennesker kører galt, da en modkørende bilist ikke viger fra landevejen og de ender i en snedrive, hvor bilen sidder urokkelig fast. Her starter løjerne hvor kulde, præster og en morder bærer denne anderledes lille gyserfilm frem.

Præmissen for en film som Wind Chill er simpel. Det er en gyser, der er nem at forstå og derfor også nem at gå til. Den byder på et styk dygtig skuespillerinde i Emily Blunt, som blændende spiller den navnløse studerende, der på den ene side er utrolig øretæveindbydende, men samtidig har en charme, der gør at man trods alt stadig har sympati for hendes karakters overlevelse. Den unge fyr, spillet af Ashton Holmes er fin uden at imponere, så det er Blunt der bærer replikker og scener imellem de to. Filmen indeholder ikke voldsomt mange andre skuespillere, så meget af filmens kvalitet i dialog og historie er overladt til de to hovedpersoner.

Wind Chill er en begavet gyser, hvor man undgår genrens mest trivielle fælder og styrer fint igennem plotpunkter, der den simple historie til trods hænger rigtig fint sammen. Kulden og sneen spiller en fin rolle, der skaber et vakuum for historien, der er troværdig og bidrager til en klaustrofobisk stemning.

Ordet stemning er i virkeligheden den bedste beskrivelse af Wind Chill. Her er ikke blod, indvolde og skrigeri i spandevis, men der er stemning og en lurende uhygge, der gør filmen udholdelig og trods alt giver den en plads i den bedre ende af gysergenrens endeløse strøm af titler, hvor kvantitet oftest kommer før kvalitet. Det er en fin lille gyser, som man kan se med sin kæreste, uden at nogen bliver dårlige eller utilpas - så jeg vil klart anbefale den til et lille hyggegys på en kedelig torsdag aften.

Tre ud af fem stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar