Shiver of the Vampires

Shiver of The Vampires, Frankrig 1971 - Jean Rollin

Hvis du var med i de glade VHS dage, så kender du godt følelsen. Det særlige sug i maven, når man trådte inde i den lokale videobutik og gik på opdagelse. Man var ikke styret af andet end en pirrende nysgerrighed, for bag de kulørte covers gemte sig filmoplevelser af alle slags. Der var ikke noget internet, der sorterede skidt fra kanel og man måtte ofte trække på venner og bekendte, hvis man skulle begå sig i junglen af film, der på den tid var uoverskuelig stor. Jeg elskede at læse bag på de mange covers og studerede billederne indgående, før jeg besluttede mig for hvilke af de mange bejlere, som røg med hjem i VHS maskinen.

Da jeg en dag i desperation rev en vampyrfilm ned fra hylden, havde jeg ingen overhovedet anelse om, hvilken oplevelse der ventede mig. Den så indbydende ud og indeholdte gyserens hellige treenighed - Vold, Blod og Bryster. Jeg fik mig en noget anderledes oplevelse, da jeg så filmen, der på ingen måde var uhyggelig, men i stedet var en stemningsfilm, som skabte en ubehagelig stemning ved hjælp af billeder i stedet for deciderede effekter. Jeg var betaget af filmen, som jeg i dag ikke aner hvad hed, men den var i hvert fald fantastisk i alle facetter. Nu har jeg senere fundet ud af hvem instruktøren var - og opdagede til min glæde, at manden har sprøjtet vampyrfilm ud i en lind strøm i knap tredive år. Det var derfor med VHS følelsen løbende igennem kroppen, at jeg kastede mig ud i Jean Rollins Shiver of the Vampires.

Historien er banal og enkel. Et nygift par tager på bryllupsrejse til et slot, hvor brudens to fætre har boet i mange år. De opdager til deres rædsel, at de to fætre har forandret sig en hel del, da en smuk vampyrgudinde har overtaget løjerne på det gamle slot. Filmen er en tour de force i mange af de elementer, som vampyrfilm bør indeholde. Her er pæle, krucifikser og berusende forførelse, der understøtter det erotiske element i vampyrismen, som altid lurer i alle vampyrhistorier. Men hov! Der mangler noget. Der er næsten ingen blod, nul hugtænder og ingen uhyggelige scener. Der er til gengæld en hypnotiserende ubehagelig stemning, der er underbygget af skæve mennesketyper, som forfører smukke halvnøgne kvinder igennem filmen. Det er en fyrre år gammel film, men de effekter virker stadig helt fint - og har meget mere punch end blod og indvolde.

Jean Rollin er frem for alt kunstner og det kommer til udtryk i billederne, der oftest fortæller mere end den pinlige dialog, der kører igennem hele filmen. Der er tænkt over billedkomposition i hver eneste scene og det er meget smukt og effektfuldt. Der er lange panoreringer, der suger sit publikum ind, for det opbygger en intensitet i scenerne, der er intelligent skruet sammen.

Dialogen er som sagt forfærdelig, historien tyndbenet og skuespillerne er hverken dygtige eller særligt interessante. De er til gengæld meget smukke (selv for vor tid) og det giver de smålumre erotiske scener en fin dimension. Skønheden i denne film skal findes i stemning og billedet, for kvaliteten for begge dele er helt i top - og man må flere gange lade sig benove over restaureringen af denne film til DVD. Det er et meget velpoleret produkt med smukke farver, som man sagtens kan fryde sig over. Filmen er betegnet som Rollins debut med vampyrfilm, så det er ikke sidste gang, at jeg har bevæget mig ind i den franske filmskabers verden. Filmen vil sandsynligvis kun appellere til de få, men den er absolut seværdig, hvis man leder efter en anden oplevelse og kan genfinde VHS-tidens nysgerrighed og entusiasme for anderledes film.

Tre ud af fem stjerner.