Breakfast On Pluto

Breakfast On Pluto, Irland 2005 - Neil Jordan

Vi er i Irland i 70erne. Den unge transvestit Kitten er på en mission. Hun er på jagt efter sin mor, der efterlod sin baby foran præstens hus  - inden hun drog mod London og forsvandt fra denne lille irske by, hvor Kitten vokser op i en alt andet end ideel plejesituation. Kitten er rodløs, udadreagerende og ærlig på en måde, der står i stærk kontrast til et lille irsk lokalsamfund, så hun beslutter sig for at tage til London og sætte alle sejl ind på at finde sin mor. London er på dette tidspunkt verdens navle og er trendsættende for alting moderne, spændende og anderledes. Her må Kitten lære livet på den hårde måde og hun opdager hurtigt, at livet har mange flere facetter end hun kender fra den isolerede tid i Irland.

Vi er ude i en film, der har en hel masse på hjerte og overraskende nok formår at levere hovedparten videre til sit publikum. Det er en film om storbyernes skæve eksistenser, der trods sin hovedpersons seksualitet aldrig rigtig falder i fælden med, at beskrive en forarget og navlebeskuende verden, som man ellers kunne have forventet af en film om en transvestit. Her er der højt til loftet og store dele af persongalleriet er elskelige og åbenhjertede. Kitten når igennem hele historien, at røre ved rigtig mange mennesker uden at nogensinde tabe essensen af sig selv - hvilket er forfriskende, for dette er på ingen måde en coming of age film. Her bliver verden klogere på Kitten, der aldrig rigtig bliver klogere på verden.

Neil Jordan instruerer og kender man hans gennembrudsfilm The Crying Game, så har man en fin idé om, hvad man kan forvente sig af Breakfast on Pluto. Jordan styrer sit publikum igennem mange livsbekræftende øjeblikke med sikker hånd og rammer tidsånden helt perfekt. Det bliver aldrig kedeligt og Jordan har forstået at krydre Kittens historie med tilpas mange sidehistorier til, at filmen aldrig går i tomgang. Der er naturligvis ingen film om Irland i 70erne uden IRA og deres kamp for et frit Nordirland, men her har Jordan formået at flette et noget tungere emne ind i filmen på en måde, der giver fin mening uden at man skal forholde sig særlig meget til andet end den menneskelig side af konflikten.

Cillian Murphy spiller Kitten og han bærer filmen på egne skuldre fra start til slut. Murphy rammer den feminine side af Kitten lige i skabet og det er ikke svært, at identificere sig med resten af galleriets fascination af den smukke transvestit. Liam Neeson er troværdig som den lille bys præst og er en fin repræsentant for resten af skuespillerpræstationerne, der er et pænt stykke over middel for alle involverede.

Breakfast on Pluto er en af de få film, som jeg har svært ved at kritisere, for den indeholder alle de elementer, som gør en god film i min optik. Historien er velfortalt, velspillet og troværdig på en måde, som man sjældent ser i moderne film. Jeg kan varmt anbefale, at man bruger to timer i Kittens selskab, for det er hjerteligt og smukt på en og samme tid.

Fem ud af fem stjerner.