USA 1971 - John Cassavetes
Seymour Moskowitz er en glad New Yorker dreng, der i sine mere end 40 års levetid ikke har oplevet, foretaget eller opnået meget i sit liv. Han parkerer biler foran restauranter for at have til dagen og vejen, men beslutter sig for at prøve lykken i Californien uden mange andre ambitioner end at parkere biler i en anden stat. Minnie bor i Californien og er en succesrig kvinde, der lever i et fremtidsløst forhold med en gift mand, der prøver at balancere familie og elskerinde uden større succes. Hun er en sorgfuld kvinde med en skrøbelig overflade, der forvandler hende fra katatonisk til hysterisk med få sekunders mellemrum. Hun er ambitiøs på sit kærlighedslivs vegne, men ejer ikke styrke eller indre ro nok til, at kunne finde drømmemanden og den ægte kærlighed. Hun møder Seymour på utraditionel vis og de to starter et noget anderledes og akavet forhold.
John Cassavetes fortæller en meget intens historie med meget intense dialoger. Der er scener så anspændte af en stemmeføring, der flere gange tangerer råben, at man som publikum oftest sidder med en uro og spænding i kroppen. Det er tydeligt, at Cassavetes har valgt denne stil helt bevidst, for den er gennemgående fra start til slut. Den kommer ind under huden på sit publikum og man har oftest lyst til at dæmpe gemytterne på skærmen. Kombineret med en meget hård klipning imellem scenerne formår instruktøren, at skabe en meget potent og hård film med bløde elementer om det at finde ægte kærlighed i de små ting i mennesker. Det er sjældent smukt eller varmt, men de få scener der bærer varme fremstår magiske på grund af den intense stemning i resten af filmen.
John Cassavetes instruerer, skriver og spiller en birolle i filmen, der er et familieprojekt af rang. Hans smukke kone Gena Rowlands spiller Minnie og Cassavetes mor, svigermor og børn er også en del af projektet. Seymour Cassel gør det ok som Seymour Moskowitz, men han er overmatchet af Rowlands, der i enkelte scener løfter filmen til meget mere end den egentlig er.
Som helhed er filmen vellykket, men den kræver en tålmodighed fra sit publikum, der skal være i humør til den intensitet, der bærer de dialogdrevne scener i filmen. Er man til gengæld det, så får man en fyrre år gammel film, der både underholder, forundrer og besætter fra start til slut.
Fire ud af fem stjerner
Seymour Moskowitz er en glad New Yorker dreng, der i sine mere end 40 års levetid ikke har oplevet, foretaget eller opnået meget i sit liv. Han parkerer biler foran restauranter for at have til dagen og vejen, men beslutter sig for at prøve lykken i Californien uden mange andre ambitioner end at parkere biler i en anden stat. Minnie bor i Californien og er en succesrig kvinde, der lever i et fremtidsløst forhold med en gift mand, der prøver at balancere familie og elskerinde uden større succes. Hun er en sorgfuld kvinde med en skrøbelig overflade, der forvandler hende fra katatonisk til hysterisk med få sekunders mellemrum. Hun er ambitiøs på sit kærlighedslivs vegne, men ejer ikke styrke eller indre ro nok til, at kunne finde drømmemanden og den ægte kærlighed. Hun møder Seymour på utraditionel vis og de to starter et noget anderledes og akavet forhold.
John Cassavetes fortæller en meget intens historie med meget intense dialoger. Der er scener så anspændte af en stemmeføring, der flere gange tangerer råben, at man som publikum oftest sidder med en uro og spænding i kroppen. Det er tydeligt, at Cassavetes har valgt denne stil helt bevidst, for den er gennemgående fra start til slut. Den kommer ind under huden på sit publikum og man har oftest lyst til at dæmpe gemytterne på skærmen. Kombineret med en meget hård klipning imellem scenerne formår instruktøren, at skabe en meget potent og hård film med bløde elementer om det at finde ægte kærlighed i de små ting i mennesker. Det er sjældent smukt eller varmt, men de få scener der bærer varme fremstår magiske på grund af den intense stemning i resten af filmen.
John Cassavetes instruerer, skriver og spiller en birolle i filmen, der er et familieprojekt af rang. Hans smukke kone Gena Rowlands spiller Minnie og Cassavetes mor, svigermor og børn er også en del af projektet. Seymour Cassel gør det ok som Seymour Moskowitz, men han er overmatchet af Rowlands, der i enkelte scener løfter filmen til meget mere end den egentlig er.
Som helhed er filmen vellykket, men den kræver en tålmodighed fra sit publikum, der skal være i humør til den intensitet, der bærer de dialogdrevne scener i filmen. Er man til gengæld det, så får man en fyrre år gammel film, der både underholder, forundrer og besætter fra start til slut.
Fire ud af fem stjerner
Jeg får i hvert fald lyst til at se den:-)
SvarSlet