På Vej

På Vej, Bosnien 2010 - Jasmila Zbanic

Luna og Amar er det moderne par, der har alting i livet. Hun er stewardesse og han er flyveleder i den internationale lufthavn i Sarajevo. De omgiver sig med alting moderne og luksuriøst, gode venner og masser af drinks og middage. Alt er tilsyneladende godt imellem de to - lige undtagen det faktum, at de ikke kan få børn. Det påvirker forholdet imellem det ellers forelskede par og Amar begynder at drikke på arbejdspladsen, hvilket ender med en fyreseddel, der skal blive starten på en turbulent nedtur for parforholdet. Amar drikker mere og mere indtil den dag, hvor han møder en gammel soldaterkammerat, der får sat den drikfældige mand på rette spor - med fundamentalistisk islamisme, der bringer Amar tættere på sin gud, men længere og længere væk fra sin kæreste.

Således er plottet for denne lille perle af en film fra bosniske Jasmila Zbanic, der allerede har givet os en vigtig film i hendes anden store perle Sarajevo, der mindst er en lige så vigtig film som På Vej ender med at være. Zbanic går lige i kødet på posttraumatiske tilstand af chok og udafreagerende adfærd, der tilsyneladende hersker i Bosnien efter den grusomme borgerkrig, hvor massemord, voldtægter og andre uhyrligheder var en del af hverdagen for mange bosniere. Det er smukt og rørende at opleve en historie om et folk, der har bevaret noget af sin stolthed, men i høj grad har tabt en hel del af sin værdighed efter mange grusomme år med krig og ødelæggelse - både fysisk såvel som psykisk.

Dette er på ingen måde en film, der tager side eller fordømmer islamisme. Den beskriver problematikken imellem et trossamfund og en moderne verden med stor kynisme, for hele humlen i midten af denne splid er gensidig forståelse, som er en mangelvare imellem Amar og Luna. Det samme kan man vel påstå om danskernes forhold til religion og religioners forståelse af danskerne, så det gør På Vej til en rigtig vigtig film, som alle burde se og lære en lille smule af. Alting er naturligvis sat på spidsen, når vi snakker fundamentalisme, men det giver alligevel et indblik i, hvorfor nogen føler sig nødsaget til at tage sin religion endnu mere seriøst, for at kunne kompensere med den moderne verdens mangel på tro og troværdighed.

De to hovedpersoner er fantastisk spillet og man føler sig konstant forført af de følelser og den indlevelse, som de to skuespillere bringer igennem hele filmen. Filmen er samtidig meget smuk og viser et moderne og traditionelt Bosnien, der indeholder mange smukke scenerier.

På Vej er en blændende film, som ingen bør snyde sig selv for at se - og skulle man have lyst på mere af samme skuffe, så bør man absolut også få set Sarajevo, som er mindst lige så smuk og rørende.

Fem ud af fem stjerner.